Den sommer, vi drømmer om Laurits Andersen Ring (1854-1933), I havedøren. Kunstneres hustru (1897) Der er altid mere på spil end det, øjet først ser i et maleri af L. A. Ring, og det gælder også for portrættet af hans unge hustru. Værket er et af de 10 største highlights på SMK, der har Danmarks største samling af kunstneren. Allerede fra årene omkring 1900 har den danske kunstner L.A. Ring haft SMK’s bevågenhed, og den er blevet fastholdt af skiftende direktører og museumsinspektører, der har udvidet samlingen, som i dag består samlingen af 32 malerier og 33 tegninger.
Værket demonstrerer overgangen mellem det gamle Danmark, som det bl.a. opfattes i guldalderen, og det moderne, som L. A. Ring er meget optaget af. Samtidig viser det, hvordan kvinde- og hustruportrætter omkring 1900 ændrer sig og bliver mere nuancerede. Kvinderne får lov til at hvile mere i sig selv, har mere personlighed og fremstår langt mere selvstændige end tidligere. “Det er et af mine favoritbilleder, og det er der flere grunde til. Det er fantastisk flot malet og har en meget sprød og delikat farveholdning. Og så er det et billede, man bliver glad af at se på. Det er den sommer, vi drømmer om med en frugtbar have og en smuk kvinde. Det er jo den kvinde, han lige er blevet gift med, så han er tydeligvis interesseret i at fremstille hende som en del af en verden, han oplever som lykkelig. Et meget positivt billede,” siger overinspektør, Peter Nørgaard Larsen. Livets forgængelighed Men der er også noget andet på spil i maleriet. Som symbolist retter han blikket mod sjælen og det indre liv og distancerer sig fra guldaldermalernes mere ubekymrede landskabsmalerier. “Du tror, du ser et, men der er som regel også noget andet på færde. Der kommer hele tiden noget ind og forstyrrer idyllen og harmonien, og det er det, der gør ham rigtig interessant,” siger Peter Nørgaard Larsen.
Det, der forstyrrer i I havedøren. Kunstneres hustru, er det gamle træ med den forkrøblede stamme- og grenstruktur, der bryder idyllen og minder om livets forgængelighed og leder tankerne hen på døden. Som om han hele tiden som kunstner har brug for at balancere tingene. “Jeg opfatter meget hans billeder som tærskelbilleder, og det er både i overført betydning på tærsklen mellem det gamle og det ny, men også motivisk, hvor han ofte beskæftiger sig med det at bevæge sig fra et stadie eller sted til et andet – gamle mennesker, der venter på at dø eller unge mennesker, der venter på at træde ind i voksentilværelsen.” Altid i transit Tærskelmotivet henviser ikke kun til en personlig udvikling.
Det handler også om eksistentielle overvejelser i en tid, hvor den tyske filosof Friedrich Nietzsche har erklæret gud for død, og mennesket er overladt til sig selv og sin egen skæbne. Her er L. A. Ring en af de kunstnere, der bedst beskriver de store omvæltninger, der sker i samfundet omkring 1900, hvor Danmark er under forvandling, og folk flytter fra land til by. “For Ring handler det om, hvordan man kan håndtere de udfordringer, man bliver præsenteret for i sit liv, og hvis man ellers er udstyret med en eller anden form for empati og sensibilitet, så kan man altid have glæde af at møde den type skildringer. Det er ofte det, kunst kan. Vi lever alle i en tid med store omvæltninger, og vi befinder os altid i en eller anden forstand i transit mellem noget gammelt og noget nyt. Det er det, L. A. Rings kunst handler om.” Andre museer L. A. Rings værker kan ses på Randers Kunstmuseum, Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling. Internationalt findes han på bl.a. Nationalmuseum i Stockholm, Nasjonalmuseet i Oslo og National Gallery i London.
Kilde: Annette Rosenvold Hvidt, OTHERTEXT, 8.11.2018
